Bonnies børstehistorie

Børstenbinder siden 1700-tallet

Min bedstefar Johannes Rosenhagen (1904-1972)

Mit slægtsnavn er Rosenhagen Enoch og det at binde børster, har været en del af livet i min familie så længe familien kan spores tilbage. Claus Enoch (ca. 1760) startede livet som rejsende handelsmand, skærsliber og musiker, og navnet Rosenhagen kom til i ca. 1740, på en lidt atypisk måde.
Borgerne i Römstedt v/ Lüneburg fangede i midten af 1700-tallet tre sigøjnerbørn. De var søskende, men kunne ikke sige noget om deres slægtsforhold, da de kun kendte deres eget kaldenavn blandt sigøjnerne. De gode borgere i Römstedt gik derfor til præsten, der døbte dem og gav dem efternavnet Rosenhagen. (Anders Enevig, 2011 – Danske Rejsende Cirkus- og gøglerslægter.)

I nyere tid har vi Marius Enoch (1874-1912), der var tivoliejer og rejste rundt om sommeren og bandt børster om vinteren. Han fik 4 børn, og min bedstemor, Louise Enoch, var den ældste. Min bedstemor bandt selv børster, og alle hendes 12 børn, heriblandt min mama, lærte at binde som børn, og de begyndte selv at sælge børster i 8-10 års alderen. Jeg lærte at binde børster af min mama, da jeg var omkring 14 år, og jeg har bundet lige siden.

Da jeg var yngre tog jeg på markeder og solgte også fra dør til dør i de handelsbyer, som jeg vidste (fra min bedstemor) var gode at besøge. De sidste mange år har jeg dog kun holdt faget ved lige, ved at deltage i et enkelt kunsthåndværksmarked om året – kildemarkedet i  Tisvilde. Kildemarket i Tisvilde har eksisteret siden år 2000, og jeg har, med enkelte undtagelser, været med alle årene. 

Næste generation

Både min søsters datter, og min søn er heldigvis interesseret i at lære faget. Der er ikke mange af de rigtige børstenbindere tilbage i dag, og der er meget Danmarkshistorie de nye generationer skal leve op til.

 

 Jerome Rosenhagen (1911-1996)